23948sdkhjf

Kikset kagekone fra Føtex vækker latter på Facebook

- Det virker til, at det er gået lidt hurtigt med at få lavet kagen, og det er selvfølgelig ærgerligt, siger Dansk Supermarked.
Et billede af en kagekone fra Føtex i Ølstykke er gået viralt, fortæller tv2lorry.dk.

Billedet forestiller en kagekone lavet i brunsviger, men hvor en klassisk kagekone er formet som en dame med kjole, hovede og arme og ben, er kagen fra Føtex noget mere kedelig og firkantet.

Opslaget er blevet så populært, fordi køberen, Kim Plet-Hansen, roser kagen med ironi så tyk, at man kan skære igennem det.

- Den er bare fantastisk. Detaljegraden, sirligt udført glasur, der former kagekonens smukke krop, runde marcipan-ansigt, fine små arme og ben, kjolen som er festligt dekoreret, slik ligger så fint, så fint og pynter en dejlig lækker brunsviger, skriver Kim Plet-Hansen på Føtex' Facebook-side .

Kommunikationskonsulent Kasper Reggelsen fra Dansk Supermarked medgiver, at kagen ikke er noget mesterværk.

- Det virker til, at det er gået lidt hurtigt med at få lavet kagen, og det er selvfølgelig ærgerligt. Men det er fedt, at kunden har taget det på en humørfyldt måde. Det kan vi kun anerkende, siger han til BT.

Opslaget har i skrivende stund 1,2 tusinde likes og mere end 300 kommentarer.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101